Stora sexboken for tjejer som har sex med tjejer udkom i 2007 som en af de første kvindesexbøger i Norden. Indledningsvis forklarer forfatterne at formålet er en “bok om sex, sexualitet och sexuell hälsa för alla kvinnor som tycker om att ha sex med andra kvinnor”, samt at deres mål er at give “tips, kunskap och inspiration”. Bogen er skrevet af Helene Delilah og Malinda Flodman, som begge afholder forelæsninger og workshops i seksualoplysning og uddanner seksualoplysere i Sverige. Helene Delilah arbejder som skoleinformatør for RFSU (Riksförbundet för sexuell upplysning), mens Malinda Flodman tidligere har arbejdet som skoleinformatør for RFSL (Riksförbundet för sexuellt likaberättigande). Bogen er inddelt i afsnit med hvert sit fokusområde: Anatomi, kommunikation, lyst, orgasme, sexteknik, sexlegetøj, BDSM, porno og seksuel helse. Derudover findes der afsnit med anbefalede kilder til dem, der søger mere specifik information.
 

Bogen indeholder et særdeles rigt illustreret, indbydende og detaljeret anatomiafsnit “Fittan – så funkar den”. Et afsnit der starter ved krops- og kønsbehåring, venusbjerget og metodisk arbejder sig indad og forklarer om de ydre og indre kønslæber, klitoris, lubrikation, g- og a-punktet, bækkenbundsmusklerne og bagefter om de anale indre og ydre ringmuskler, og som afsluttes med en del om “Lite mer ovanlig anatomi”, der beskæftiger sig med intersex, trans og handicap. Efter dette gennemgås bryster, (andre) erogene zoner og til sidst hjernen og sanserne. Undervejs gives der praktiske tips, såsom hvordan man kan trykke på venusbjerget for lettere at nå klitoris når man slikker og “[d]et kan vara lite svårt att nå sin egen a-punkt så lättast hittar du den med hjälp av någon du tycker om och som gärna får ha långa fingrar”. Den ugenerte seksualoplyser mærkes især i formuleringer som “om du … tycker att du lubricerar så mycket att det blir för lite friktion kan du torka bort lite av lubrikationen med en handduk” og “[o]m du er rädd för at kissa istället for ejakulera så gå på toaletten innan du har sex eller onanerar”.

Bogens anatomiafsnit er virkelig i særklasse sammenlignet med andre sexbøger, fx Violet Blues heteronormative Ultimate Guide to Cunnilingus – How to Go Down on a Woman and Give Her Exquisite Pleasure (som i øvrigt findes på listen over anbefalet læsning i Stora Sexboken). I forhold til fx Blues skandaløst dårlige anatomitegninger er Stora Sexbokens tegninger flotte, overskuelige og informerende. Dog gives der ikke meget spalteplads til de intersex- og transpersoner, som bogen fastholder også at tale til. Usynliggørelsen af transkvinder uden genitale operationer kan dog forklares med at der vil kunne findes information på den anatomi i næsten alle andre sexbøger, dog ikke med redegørelse for ændringer forårsaget af hormonpåvirkning. Dette signal bidrager dog også til at antagelser om biologisk køn ikke udfordres. Ifølge bogen findes der altså to generelle menneskemodeller samt in-betweens og overgangstilstande, dog med utallige variationer inden for kategorierne.

Bogen formår at fange og nedbryde en bredt spektrum af fordomme og myter der søger at naturliggøre og idealisere heteroseksuel praksis på bekostning af anden aktivitet. Der gøres bl.a. op med fordomme om at legetøj som fx strap-ons handler om at man i virkeligheden har mangler i sine seksuelle relationer med kvinder. Dermed tages der afstand fra antagelser om den heteroseksuelle praksis som mere oprindelig eller normal – som det centrum andre seksuelle praksisser cirkulerer omkring og konstant forholder sig til og forsøger at efterligne, hvilket ville betyde at penetrationssex med en dildo handler om en lyst til sex med en mand; “[d]et är en vældigt stor skillnad på en man och en dildo”.

Myter som den om at kvinder intuitivt skulle vide hvad andre kvinder ønsker seksuelt “för att vi är av samma kön”, og at verbal kommunikation derfor skulle være overflødig, angribes også. Dette sker gennem bogens store fokus på nødvendigheden af og styrken i at kunne formulere ens egne lyster, fantasier og ønsker, i stedet for at lade sex være noget der bare sker og som helst skal fungere perfekt af sig selv med de respektive partnere. Ud over den ligefremme faktaboks med overskrifter som “OBS!”, “Telepati funkar inte. Du måsta säga, visa och fråga!” indeholder kommunikationskapitlet desuden en række forslag til øvelser, såsom sexdagbog, ja/nej/måske-lister og nonverbale kommunikationsformer. Med sit fokus på kommunikation omkring sex som redskab til at få det man har lyst til, og ikke blot en ting der skal hjælpe i den eventuelle relation med sexpartneren, samt erkendelsen af at det kan være svært at sætte ord på og kommunikere omkring sex og de praktiske og konkrete løsninger på kommunikationsproblemer, formår bogen at løfte sig højere end til at være faktuel informationskilde om kroppen og hvad man kan gøre med den.

Desværre taler de tegninger der er placeret rundt omkring i bogen (bortset fra dem der anvendes i anatomiafsnittet) ikke helt samme sprog som teksten. De fremstår uskyldige, og som rene konturer af kroppe, der alle er unge, tynde og næsten alle hårfri. Mens tekstens budskab er detaljeret kropslighed og saftig sex fremstiller billederne uspecifikke personer der ikke er påvirkede af situationen. De kommer til at fremstå som distancerede skabeloner snarere end virkelige portrætter. Tegningerne idealiserer, de viser hvordan det “bør” se ud og ikke hvordan virkeligheden kan være.

I det håndgribelige teknikafsnit findes der en lang række konkrete tips omkring bl.a. anvendelse af hænderne, vaginal og anal penetration, fisting, metoder til at finde og stimulere g- og a-punktet, oralsex, sex med mere end én partner og onani. Emnerne behandles legende og let forståeligt, og heller ikke her går man glip af rammende og direkte beskrivelser som fx “[y]tterligare en fördel med händer er att de kan ta sig in under kläder” og “[s]jälvklart handlar det inte om att direkt trycka in en knytnäve”.

Der findes ligeledes en lang række hjælpende tip til de teknikker der beskrives, fx hvordan man kan anvende latexhandsker til at mindske friktionen ved fisting, et tip, man måske selv kunne tænke sig til, men som er vældig praktisk at have i baghovedet når man skal bruge det. Eksempelvis er beskrivelsen af hvordan man finder a-punktet også meget letforståelig og anvendelig, og vi kan tilføje til bogen at det også kan anvendes analt.

Sadomasochisme, bondage og dominans (BDSM) er også områder der omhandles i bogen, både med fokus på den sikkerhedsmæssige kommunikation og visuel information om hvordan man undgår at gøre uhensigtsmæssig skade, samt med beskrivelser af udførelsen af forskellige former for BDSM, som fx bondage, elektrosex, rollespil og pisk.

Sådan indledes Stora sexboken for tjejer som har sex med tjejer, og dette er en gennemgående forudsætning hele bogen igennem. Seksualiteten behandles som en iboende, positiv, naturlig drift som det er anbefalelsesværdigt og sundt at udleve.

Vellykket sex indebærer, ifølge forfatterne, at “alla inblandade har kroppar med sexuell förmåga, mår bra psykiskt [och] har en positiv syn på sex”. I afsnittet om seksuel selvtillid skriver de fx at man kan “ha hur mycket sex som helst utan att njuta särskilt mycket av det och helt utan att lära sig något om sig själv” og at det kan være en god idé at tage en pause fra sex, hvis “du tror att du använder sex på ett negativt sätt, för att du mår dåligt eller att det gör att du får ångest, känner dig tom, besviken och uppgiven efteråt” fordi at “[s]ex ska vara en positiv kraft i livet.” Hvis dette ikke er tilfældet for læseren foreslås psykologhjælp.

Sissela mener at dette ræsonnement skaber et billede af en “rigtig” og “korrekt” seksuel praksis som er et sundt og betydningsfuldt udtryk for ens naturlige seksualitet. Forestillingen om at man kun må dyrke sex hvis det sker af den rette grund, fremstår mere som prædiken om sexmoral end som inspiration og sextips. Selvom det lyder herligt at sex skal være så specielt og fantastisk, så er det ikke synderlig virkelighedsnært. Sex udelukkes fra fx at kunne være et kontaktforsøg, tidsfordriv eller et middel til at få det bedre. Dens eksistens er dermed kun berettiget når den sker som udtryk for den store, naturlige drift i livet. Andre måder at se på sex eller forholde sig til seksualitet på gives der ikke meget plads til. Der skabes dermed en ugennemtrængelig og kompakt definition af hvem der har “lov” til at dyrke sex, samtidig med at forkerte udtryk fraskrives indtil man har fået rede på deres seksualitet og dermed tilbagevinder retten til at udføre den.

På den anden side mener Tatjana at forfatterne redegør for samfundets indvirkning på konstruktionen af individets seksualitet, og at forfatterne ikke i så høj grad forsøger at placere denne i et fra den øvrige verden adskilt kontinuum. Dog er det langtfra uproblematisk at gøre sig til talerør for den såkaldt rigtige seksualitet, og indtage en ekspertposition uden kritisk refleksion over skabelsen af kundskab, heller ikke når det gælder sex. Hun mener ikke at forfatterne udtaler sig så udelukkende som det kan tolkes, men forholder sig også skeptisk til forestillingen om sex som en naturlig, positiv drift i alle mennesker.

Vi undrer os dog begge over at der uden formulerede forbehold henvises til hjælp fra den psykologiske praksis der først for relativt nylig opgav sin officielle patologisering af bogens modtagerskare, kvinder der har sex med kvinder, hvilket endda endnu ikke sket for transpersoners vedkommende, her er den officielle sygeliggørelse stadig i funktion. Når målgruppens seksuelle praksis først for kort tid siden blev befriet for sin officielle psykiske diagnose, finder vi det meget tvivlsomt at psykologien per definition er gavnlig. Dette anser vi som et historieløst syn der forholder sig til psykiatrien uden at have et magtperspektiv. At undlade at anerkende psykiatriens rolle i sygeliggørelsen af ikke-heteroseksuelle gennem historien er en meget ukritisk tilgang til institutioner der besidder så meget magt i den psykologiske sundheds navn.

Dog kan den stædigt positive tone i bogen tolkes som et alternativ, eller modsvar, til diskurser der længe har fornægtet kvinders seksualitet eller reduceret den til et spørgsmål om reproduktion, og dermed legitimeres denne i kraft af sit feministiske projekt. Den opmuntrende tone og sproget viser ligeledes at bogen primært er tiltænkt unge læsere, dog ikke dermed sagt at andre ikke kan få glæde af den.
 

Tatjana anser Stora sexboken for tjejer som har sex med tjejer som et informativt, sexet og underholdende leksikon, og mener det bestemt er værd at have dens lilla ryg til at kigge frem blandt boghyldens andre bøger. At der ikke er plads til at gå helt så meget i dybden med de områder man er allermest interesseret i, har forfatterne klaret med en inspirerende liste over andre anbefalede kilder.

Sisselas første reaktion var frustration over at få sin praktik defineret og dermed begrænset. Ved at definere sit fokusområde kommer man automatisk til at definere det der inkluderes: hvad det indebærer (og dermed også hvad det ikke indebærer) at have sex med kvinder. Men under læsningen blev denne opfattelse akkompagneret af værdsættelsen af synliggørelsens afmystificerende betydning, det positive i anerkendelsen af de i bogen omhandlede praksissers eksistens. Dermed er der inden for sexhåndbogsgenren også et behov for netop denne sexhåndbog.