Stora sexboken for tjejer som har sex med tjejer udkom i 2007 som en af de første kvindesexbøger i Norden. Indledningsvis forklarer forfatterne at formålet er en “bok om sex, sexualitet och sexuell hälsa för alla kvinnor som tycker om att ha sex med andra kvinnor”, samt at deres mål er at give “tips, kunskap och inspiration”. Bogen er skrevet af Helene Delilah og Malinda Flodman, som begge afholder forelæsninger og workshops i seksualoplysning og uddanner seksualoplysere i Sverige. Helene Delilah arbejder som skoleinformatør for RFSU (Riksförbundet för sexuell upplysning), mens Malinda Flodman tidligere har arbejdet som skoleinformatør for RFSL (Riksförbundet för sexuellt likaberättigande). Bogen er inddelt i afsnit med hvert sit fokusområde: Anatomi, kommunikation, lyst, orgasme, sexteknik, sexlegetøj, BDSM, porno og seksuel helse. Derudover findes der afsnit med anbefalede kilder til dem, der søger mere specifik information.
 

Bogen indeholder et særdeles rigt illustreret, indbydende og detaljeret anatomiafsnit “Fittan – så funkar den”. Et afsnit der starter ved krops- og kønsbehåring, venusbjerget og metodisk arbejder sig indad og forklarer om de ydre og indre kønslæber, klitoris, lubrikation, g- og a-punktet, bækkenbundsmusklerne og bagefter om de anale indre og ydre ringmuskler, og som afsluttes med en del om “Lite mer ovanlig anatomi”, der beskæftiger sig med intersex, trans og handicap. Efter dette gennemgås bryster, (andre) erogene zoner og til sidst hjernen og sanserne. Undervejs gives der praktiske tips, såsom hvordan man kan trykke på venusbjerget for lettere at nå klitoris når man slikker og “[d]et kan vara lite svårt att nå sin egen a-punkt så lättast hittar du den med hjälp av någon du tycker om och som gärna får ha långa fingrar”. Den ugenerte seksualoplyser mærkes især i formuleringer som “om du … tycker att du lubricerar så mycket att det blir för lite friktion kan du torka bort lite av lubrikationen med en handduk” og “[o]m du er rädd för at kissa istället for ejakulera så gå på toaletten innan du har sex eller onanerar”.

Bogens anatomiafsnit er virkelig i særklasse sammenlignet med andre sexbøger, fx Violet Blues heteronormative Ultimate Guide to Cunnilingus – How to Go Down on a Woman and Give Her Exquisite Pleasure (som i øvrigt findes på listen over anbefalet læsning i Stora Sexboken). I forhold til fx Blues skandaløst dårlige anatomitegninger er Stora Sexbokens tegninger flotte, overskuelige og informerende. Dog gives der ikke meget spalteplads til de intersex- og transpersoner, som bogen fastholder også at tale til. Usynliggørelsen af transkvinder uden genitale operationer kan dog forklares med at der vil kunne findes information på den anatomi i næsten alle andre sexbøger, dog ikke med redegørelse for ændringer forårsaget af hormonpåvirkning. Dette signal bidrager dog også til at antagelser om biologisk køn ikke udfordres. Ifølge bogen findes der altså to generelle menneskemodeller samt in-betweens og overgangstilstande, dog med utallige variationer inden for kategorierne.

Bogen formår at fange og nedbryde en bredt spektrum af fordomme og myter der søger at naturliggøre og idealisere heteroseksuel praksis på bekostning af anden aktivitet. Der gøres bl.a. op med fordomme om at legetøj som fx strap-ons handler om at man i virkeligheden har mangler i sine seksuelle relationer med kvinder. Dermed tages der afstand fra antagelser om den heteroseksuelle praksis som mere oprindelig eller normal – som det centrum andre seksuelle praksisser cirkulerer omkring og konstant forholder sig til og forsøger at efterligne, hvilket ville betyde at penetrationssex med en dildo handler om en lyst til sex med en mand; “[d]et är en vældigt stor skillnad på en man och en dildo”.

Myter som den om at kvinder intuitivt skulle vide hvad andre kvinder ønsker seksuelt “för att vi är av samma kön”, og at verbal kommunikation derfor skulle være overflødig, angribes også. Dette sker gennem bogens store fokus på nødvendigheden af og styrken i at kunne formulere ens egne lyster, fantasier og ønsker, i stedet for at lade sex være noget der bare sker og som helst skal fungere perfekt af sig selv med de respektive partnere. Ud over den ligefremme faktaboks med overskrifter som “OBS!”, “Telepati funkar inte. Du måsta säga, visa och fråga!” indeholder kommunikationskapitlet desuden en række forslag til øvelser, såsom sexdagbog, ja/nej/måske-lister og nonverbale kommunikationsformer. Med sit fokus på kommunikation omkring sex som redskab til at få det man har lyst til, og ikke blot en ting der skal hjælpe i den eventuelle relation med sexpartneren, samt erkendelsen af at det kan være svært at sætte ord på og kommunikere omkring sex og de praktiske og konkrete løsninger på kommunikationsproblemer, formår bogen at løfte sig højere end til at være faktuel informationskilde om kroppen og hvad man kan gøre med den.

Desværre taler de tegninger der er placeret rundt omkring i bogen (bortset fra dem der anvendes i anatomiafsnittet) ikke helt samme sprog som teksten. De fremstår uskyldige, og som rene konturer af kroppe, der alle er unge, tynde og næsten alle hårfri. Mens tekstens budskab er detaljeret kropslighed og saftig sex fremstiller billederne uspecifikke personer der ikke er påvirkede af situationen. De kommer til at fremstå som distancerede skabeloner snarere end virkelige portrætter. Tegningerne idealiserer, de viser hvordan det “bør” se ud og ikke hvordan virkeligheden kan være.