I det håndgribelige teknikafsnit findes der en lang række konkrete tips omkring bl.a. anvendelse af hænderne, vaginal og anal penetration, fisting, metoder til at finde og stimulere g- og a-punktet, oralsex, sex med mere end én partner og onani. Emnerne behandles legende og let forståeligt, og heller ikke her går man glip af rammende og direkte beskrivelser som fx “[y]tterligare en fördel med händer er att de kan ta sig in under kläder” og “[s]jälvklart handlar det inte om att direkt trycka in en knytnäve”.

Der findes ligeledes en lang række hjælpende tip til de teknikker der beskrives, fx hvordan man kan anvende latexhandsker til at mindske friktionen ved fisting, et tip, man måske selv kunne tænke sig til, men som er vældig praktisk at have i baghovedet når man skal bruge det. Eksempelvis er beskrivelsen af hvordan man finder a-punktet også meget letforståelig og anvendelig, og vi kan tilføje til bogen at det også kan anvendes analt.

Sadomasochisme, bondage og dominans (BDSM) er også områder der omhandles i bogen, både med fokus på den sikkerhedsmæssige kommunikation og visuel information om hvordan man undgår at gøre uhensigtsmæssig skade, samt med beskrivelser af udførelsen af forskellige former for BDSM, som fx bondage, elektrosex, rollespil og pisk.

Sådan indledes Stora sexboken for tjejer som har sex med tjejer, og dette er en gennemgående forudsætning hele bogen igennem. Seksualiteten behandles som en iboende, positiv, naturlig drift som det er anbefalelsesværdigt og sundt at udleve.

Vellykket sex indebærer, ifølge forfatterne, at “alla inblandade har kroppar med sexuell förmåga, mår bra psykiskt [och] har en positiv syn på sex”. I afsnittet om seksuel selvtillid skriver de fx at man kan “ha hur mycket sex som helst utan att njuta särskilt mycket av det och helt utan att lära sig något om sig själv” og at det kan være en god idé at tage en pause fra sex, hvis “du tror att du använder sex på ett negativt sätt, för att du mår dåligt eller att det gör att du får ångest, känner dig tom, besviken och uppgiven efteråt” fordi at “[s]ex ska vara en positiv kraft i livet.” Hvis dette ikke er tilfældet for læseren foreslås psykologhjælp.

Sissela mener at dette ræsonnement skaber et billede af en “rigtig” og “korrekt” seksuel praksis som er et sundt og betydningsfuldt udtryk for ens naturlige seksualitet. Forestillingen om at man kun må dyrke sex hvis det sker af den rette grund, fremstår mere som prædiken om sexmoral end som inspiration og sextips. Selvom det lyder herligt at sex skal være så specielt og fantastisk, så er det ikke synderlig virkelighedsnært. Sex udelukkes fra fx at kunne være et kontaktforsøg, tidsfordriv eller et middel til at få det bedre. Dens eksistens er dermed kun berettiget når den sker som udtryk for den store, naturlige drift i livet. Andre måder at se på sex eller forholde sig til seksualitet på gives der ikke meget plads til. Der skabes dermed en ugennemtrængelig og kompakt definition af hvem der har “lov” til at dyrke sex, samtidig med at forkerte udtryk fraskrives indtil man har fået rede på deres seksualitet og dermed tilbagevinder retten til at udføre den.

På den anden side mener Tatjana at forfatterne redegør for samfundets indvirkning på konstruktionen af individets seksualitet, og at forfatterne ikke i så høj grad forsøger at placere denne i et fra den øvrige verden adskilt kontinuum. Dog er det langtfra uproblematisk at gøre sig til talerør for den såkaldt rigtige seksualitet, og indtage en ekspertposition uden kritisk refleksion over skabelsen af kundskab, heller ikke når det gælder sex. Hun mener ikke at forfatterne udtaler sig så udelukkende som det kan tolkes, men forholder sig også skeptisk til forestillingen om sex som en naturlig, positiv drift i alle mennesker.

Vi undrer os dog begge over at der uden formulerede forbehold henvises til hjælp fra den psykologiske praksis der først for relativt nylig opgav sin officielle patologisering af bogens modtagerskare, kvinder der har sex med kvinder, hvilket endda endnu ikke sket for transpersoners vedkommende, her er den officielle sygeliggørelse stadig i funktion. Når målgruppens seksuelle praksis først for kort tid siden blev befriet for sin officielle psykiske diagnose, finder vi det meget tvivlsomt at psykologien per definition er gavnlig. Dette anser vi som et historieløst syn der forholder sig til psykiatrien uden at have et magtperspektiv. At undlade at anerkende psykiatriens rolle i sygeliggørelsen af ikke-heteroseksuelle gennem historien er en meget ukritisk tilgang til institutioner der besidder så meget magt i den psykologiske sundheds navn.

Dog kan den stædigt positive tone i bogen tolkes som et alternativ, eller modsvar, til diskurser der længe har fornægtet kvinders seksualitet eller reduceret den til et spørgsmål om reproduktion, og dermed legitimeres denne i kraft af sit feministiske projekt. Den opmuntrende tone og sproget viser ligeledes at bogen primært er tiltænkt unge læsere, dog ikke dermed sagt at andre ikke kan få glæde af den.
 

Tatjana anser Stora sexboken for tjejer som har sex med tjejer som et informativt, sexet og underholdende leksikon, og mener det bestemt er værd at have dens lilla ryg til at kigge frem blandt boghyldens andre bøger. At der ikke er plads til at gå helt så meget i dybden med de områder man er allermest interesseret i, har forfatterne klaret med en inspirerende liste over andre anbefalede kilder.

Sisselas første reaktion var frustration over at få sin praktik defineret og dermed begrænset. Ved at definere sit fokusområde kommer man automatisk til at definere det der inkluderes: hvad det indebærer (og dermed også hvad det ikke indebærer) at have sex med kvinder. Men under læsningen blev denne opfattelse akkompagneret af værdsættelsen af synliggørelsens afmystificerende betydning, det positive i anerkendelsen af de i bogen omhandlede praksissers eksistens. Dermed er der inden for sexhåndbogsgenren også et behov for netop denne sexhåndbog.