Man skulle slet ikke kalde sæddonoren for far. Det var en stor misforståelse, stod der på Nina Storks hjemmeside. Man skulle i stedet kalde ham donor. Vi ved ikke, hvem din donor er, men når du bliver 18, har du selv mulighed for at opsøge ham. Eller din donor er anonym, og der er ingen, der ved, hvem han er. Heller ikke dem på fertilitets­klinikken. Det gav da god mening. Selvfølgelig var man ikke far til et barn, når det eneste, man havde bidraget med var at sperme otte gange i en petriskål. Det ville være fuldstændig ude af proportioner at betragte en eller anden 23-årig jurastuderende, der lige var flyttet hjemmefra, og som stadig fik resterne fra aftensmaden om søndagen med tilbage til København i en Tupperware-bøtte, som far. Det gav faktisk sig selv, når bare man tænkte en anelse over det. Han havde fået 500 kroner mere om måneden, som han kunne bruge på Clearasil eller death metal-plakater til sit diminutive kollegie­værelse eller Hulebjørnens klan 3 til sin nye X-box. Inde bag den lave, vigende pande havde han muligvis krydret sin sædafgang med en eller anden ideologisk overbygning, men mere var der ikke i dét. Nu gjaldt det bare for Erasmus Montanus Lesbicus at overbevise resten af verden om det også. Det skulle blive en smal sag. Man var kun oppe i mod sådan cirka de sidste 200 års kulturhistorie og videnskab, der stadig betragtede mennesker, som om de var padder og krybdyr på Galapagos. Hvem er så din rigtige far, lille ven, for alle børn har en far et sted, og når manden ved samlejet får udløsning, kommer hans sæd op i kvindens skede, og sædcellerne svømmer videre op i livmoderen og herfra op i æggelederen. Det felttog skulle ens barn da klart være forpost i. Det er muligt, at alle andre mennesker i hele verden interesserer sig for deres biologiske ophav, men det er os her i lebbe-satellitten, der har fat i den lange ende. Tilbage var der bare at håbe på, at barnet hurtigst muligt fik sig en længere videregående dekonstruktivistisk uddannelse, der ville gøre det i stand til at vende ethvert argument på hovedet og bruge det til sin egen fordel. Velkommen til tanke­eksperimenternes forunderlige verden. Metamaskinen er lettet. Tag plads på første række og spænd venligst sikkerheds­bæltet. Ud ad vinduet på Deres højre side, ser De fjernt i horisonten virkeligheden. Line Baun Danielsen kunne godt begynde at gnide sig i hænderne, de nye sæsoner af Sporløs var allerede i kassen. Om 18 år ville hele Danmark sidde og få tårer i øjnene, når ens datter med et kamerahold på nakken omfavnede Mister X på dørtrinnet af attraktivt beliggende patriciervilla løbende moderniseret med skøn have og gode indkøbsmuligheder med samt kone og børn af egen avl. Han ville garanteret blive henrykt. Hent fedekalven, og slagt den, thi beviset på min engang så fortræffelige sædkvalitet har manifesteret sig. Samtale­emnerne tårnede sig op, det ville slet ikke blive akavet at være påtvunget andre menneskers teenage­datter, fordi hun tilfældigvis havde samme skæve tænder som én selv. Især ikke efter at hun havde haft 18 år til at projicere samtlige sit livs drømme og forhåbninger over i en eller anden umoden forestilling om en mand, det fra nu af pålå denne her totalt ubehjælpsomme jurist at realisere. Tag vel imod et styks muligt emne til familie­albummet på sidelinjen, og smil til fotografen. Juni, 2030 – mor og mor samt ubehjælpsom jurist ses i færd med at sætte studenterhuen på hovedet af fælles afkom. December, 2030 – mor og mor samt ubehjælpsom jurist ses forsøgsvist dansende rundt om juletræet til glæde for fælles afkom. Marts, 2031 – mor og mor samt ubehjælpsom jurist ses slå hænderne sammen, da fælles afkom puster nittende lys i lagkagen ud. På den anden side var der ingen grund til at foregribe begivenhedernes gang, så galt behøvede det jo ikke at gå. På Nina Storks hjemmeside stod der, at en såkaldt åben donor kun var forpligtet til et enkelt møde med det barn, han var sæddonor til. Så det kunne nemt være, han valgte at afbryde kontakten allerede efter første møde og smadre éns datters tillid til andre mennesker med det samme. Hvilken voksen mand valgte også frivilligt at blive konfronteret med resultatet af en 18 år gammel sædklat fra en periode af sit liv, han sikkert i forvejen gjorde klogt i at forsøge at fortrænge. Sgu da ikke en med bare nogenlunde normale sociale færdigheder. Hvad forestillede han sig? At hvis det stadig ikke var lykkedes ham at få venner til den tid, så kunne han i det mindste blive påhængs­motor til to lebber. Nej, ikke engang. Han var vel for dum til at forestille sig, at lesbiske kvinder overhovedet fandtes. Han ville få et chok og dø af homofobi i det øjeblik sandheden endelig fik kæmpet sig vej gennem hans svækkede opfattelsesevne. Godt til gengæld at man selv kunne se sig fri for fordomme. På den måde ville det blive let for en at videregive sit eget sunde og naturlige forhold til det modsatte køn til barnet. Det ville de sikkert også sætte pris på ovre i børnehaven, så man vidste hvorfor, når lille Lise skreg, hver gang en af de mandlige pædagoger nærmede sig. Spred det glade budskab, kaffepauserne på rød stue er reddet mindst et år frem i tiden. Den ideelle genstand til efterprøvelse af de hjemme­strikkede kønsteorier har indfundet sig. Tre uddannede pædagogers fulde hjernekapacitet vil nu blive afsat til studie af de kønsmæssige aspekter vedrørende lille Lises manglende interesse for perleplader. Man kunne lige så godt tage den dybe indånding med det samme og lade ørkenvandringen gennem institutions­verdenen begynde. Der var ikke noget at gøre. Éns datter skulle absolut assimileres med den ene halvdel af befolkningen, hvis testosteron-indhold efter sigende beviseligt hæmmede adgangen til venstre del af deres hjerner, og ergo gjorde dem ude af stand til at rydde op efter sig selv i dukkekrogen. Man kunne forsøge at bøde på følgevirkningerne derhjemme, men fra otte til fire forventedes lille Lise at agere modpol til den flok af halvhjerner, der måske nok her i treårsalderen virkede nogenlunde tilforladelige, men som før eller siden forvandlede sig til frådende sexmonstre, der gramsede på hendes bryster og smittede hende med køns­sygdomme. Medmindre altså at Vagina Dentata her fandt sig en lesbisk mødregruppe eller et uddødt matriarkat på en stillehavsø at melde sig selv og sin datter ind i inden. Som om der var meget gender bender over den samling fjeldlebber, der hang i barerne rundtomkring på de københavnske homo-klubber og troede, at folk fandt det ophidsende at blive klappet i røven af et eller andet overvægtigt mobbeoffer med rygsæk. Lad jagttegnet blive hjemme, og plej din penis­misundelse hos nogle andre, fister. Vi er nogle, der forsøger at konstruere en kernefamilie. Så fis af, og kom tilbage fra lejrskolen på Femø, når du har andet at bidrage med end at trække gennemsnittet ned for os andre. Nogen burde faktisk udnævne én til ambassadør for den her minoritet. Yndigt ansigt udadtil, velintegreret medlem af det omgivende samfund og eksempel til efterlevelse. Kære venner, vi kan naturligvis ikke alle sammen have heldet med os fra fødslen af, men lad os ved fælles hjælp hæve den generelle standard bare en anelse over det nuværende lavpunkt. Nej, det er ikke normalt for en voksen kvinde at blive klippet, så hun ligner noget, der blev animeret i 80’erne og nej, vi andre gider ikke høre Anne Linnet i loop hver fredag-lørdag, fordi vi er gået ind et sted, hvor man kan kysse sin kæreste i fred uden at opfylde en eller anden lummer fissekarls våde drømme. Hvad med at inddele folk i segmenter og socialklasser i bare tilnærmelsesvist samme omfang som i de øvrige dele af samfundet? Repræsentanter for den kulturelle underklasse bedes holde kort og billetter parat. Toget tilbage til provinsen afgår om få minutter. Proletariatets diktatur er udskudt til efter verdensrevolutionen. Ghettoen skal ryddes. Klimakterie­klubben bedes henvende sig på aftenskolen og finde et andet sted til selvudviklings­møderne, dj Knold og Tot kan pakke garderoben med klædudtøj og stige på bussen til Berlin, rumskibet henter de sørgelige rester, og Narcissos skulle tage og stikke piben ind og passe på, at Nemesis ikke snart kom og puffede hende i ryggen, så hun fik overbalance og faldt i søen. Jorden kalder Alice. Vil nogen bede den unge dame om at åbne skabslågen og melde sig ind i majoriteten i stedet for at lege kongens efterfølger inde i Eventyrland? Om ikke andet så ville det da mindske omkostningerne betydeligt. På Nina Storks hjemmeside var der en lang prisliste over de forskellige ydelser, klinikken tilbød, og det var ikke ligefrem symbolske beløb, vi talte om. Lad Helligånden komme over dig eller slip slanterne, makker: Insemination inkl. anonym donorsæd – 3.950, sædanalyse af privat donorsæd – 900, åben donorsæd pr. portion – 2.300. Som noget nyt kunne man betale med både Visa, Visa Electron og MasterCard, stod der. Dog ville der så, efter gældende regler fra PBS, blive pålagt 5,75% til beløbet. De forsøgte i det mindste ikke at foregøgle en noget. Det her er altså ikke en velgørende forening stiftet af middelklasse­fruer på jagt efter en fritidsinteresse, det er en forretning. For eventuelt sarte sjæle har vi godt nok kamufleret de hårde facts med en babyblå baggrundsfarve og et fotografi af en mælkebøtte­mark med en afblomstret mælkebøtte klar til at blive pustet på i forgrunden, men bare tør øjnene. En kvinde under 35 skulle regne med mindst fire inseminationer, før hun var gravid, og for kvinder over 35 var tallet næsten det dobbelte. Man kunne godt begynde at se sig om efter finansierings­mulighederne, og denne gang var det måske en idé at benytte lejligheden til at redde den sidste rest af selvrespekt og lede et andet sted end i mors og fars friværdi. Må man spørge, hvordan det højtærede foster foretrækker, at dets undfangelse finansieres og hvor mange timer bag kassen i Netto, den unge dame mon synes et muligt forældreskab er værd. Der var selvfølgelig altid den mulighed at få det gjort på det offentliges regning og forårsage en eller anden aldrende overlæges hjerteanfald. Lad sygeplejersken kaste sit befippede åsyn på dit underliv og være dig nådig. Efter indgrebet er der mulighed for at fejre de lykkelige omstændigheder under garanteret bakteriefri forhold i venteværelset. Ellers tak. Så hellere hende den falske Moder Teresa med de numerologiske tendenser. Især hvis hun lige ville holde retorikken i kort snor, så ikke vi andre risikerede at snuble over sprogblomsterne. Skabelse af nyt liv er en hellig stund, stod der på hjemme­siden under afsnittet om Nina Storks personlige beretning. Tak for kaffe, søster lystig. Vi er altså nogen, der ikke har elefanthud på sprogøret, så tag en slapper og træk venligst den sakrale stemning fra i prisen. Hvad med om nogen for en gangs skyld indførte lidt kritisk sans og droppede feng shui-teknikken og det lesbiske drømme­univers, så en anden ikke snart blev kvalt i røgen fra duftlysene. Tak for betænksomheden, men det er bare ikke alle mennesker, der sætter pris på at blive befrugtet under en eller anden fimset stofbaldakin i harmoniske farver. Hvis ikke Alt for damerne allerede havde patenteret den gode historie, lå den i hvert fald lige til højrebenet – Nina Stork bøjer sig langsomt ind over den organiske briks med ekstra benplads og indfører det opvarmede spekel i de hellige haller. Drømmefangeren over hendes hoved duver svagt i trækket fra den halvåbne dør, der akkurat tillader den svage rislen fra den japanske vandfontæne at trænge ind i det lyse rum. Solstrålerne spiller lystigt i den langbladede stuebirk og i Ninas hår, da hun på en langsom udånding fører sprøjten med sæd op i underlivet på næste levende billede og trykker kalorius i bund. Bortset lige fra det faktum, at Nina åbenbart slet ikke kom på klinikken længere. Når man ringede på nummeret fra hjemmesiden, henviste sekretæren i stedet til Ninas mange søde kolleger, der varetog det daglige arbejde, og som hellere end gerne tog en afklarende samtale til 600 kroner om eventuelle tvivlsspørgsmål. Mens Nina lå under en kokospalme på Bahamas og drak Piña Coladas eller hvad? Hvis man valgte en anonym donor, var det næsten dobbelt så dyrt, at blive insemineret hos Nina Stork som på de fleste andre klinikker i København. Til gengæld fremgik det ikke nogen steder, hvad man fik for de ekstra penge. Men det var velsagtens den omsorgsfulde og personlige oplevelse, som du kan tænke tilbage på med glæde, når du sidder med din store mave eller dit ønskebarn i armene, der kostede kassen. Tak til Nina og den hjælpende hånd fra CBS. Host op eller køb din discount-baby hos nogle andre, taber. Vi er anderledes, fordi vi i 1999 åbnede som en politisk protest og øjenåbner for de skandinaviske politikere, fortsatte salgstalen på forsiden. Og fra nu af har vi så tænkt os at bruge denne hedengangne idealisme til at tørre vores blåøjede klienter godt og grundigt i røven med. No shit, Sherlock. Aha, så det her er altså det frie marked og ikke en eller anden kommunistisk utopi med indbygget hjælpeklasse for økonomisk trængende uanset seksuel orientering. Der kan man bare se. Synd for dem, der kom en postgang for sent til generation X og slumretæppet i 80’erne. Hvedebrøds­dagene og ungdoms­arbejdsløsheden er ovre, så hvis vi kunne bede Tornerose slå snooze-funktionen fra et øjeblik og trække snablen ud af dagpenge­systemet. Men man havde selvfølgelig lov til at håbe, at finanskrisen kom en til undsætning, så der var en god undskyldning for at blive siddende på hænderne, imens de andre forsøgte at få verdens­økonomien på ret køl. Godt man ikke blev født i stenalderen. Så havde man ligget og forblødt ude i en eller anden sandørken lige nu, fordi de andre fra stammen var så pissetrætte af, at man åd alle deres bær og nødder uden at bidrage med noget selv, at de havde besluttet at jage en på flugt med deres flintøkser. Hvis ikke man snart ville opmagasineres på et eller andet post­moderne overskudslager, var det med andre ord på tide at stille sin livmoder til rådighed for den vestlige verden. Så man til sin tid kunne nyde saftevandet i tudkoppen i sikker forvisning om, at ens barns skatte­indbetalinger både dækkede udgifterne til personalets kaffeordning og pigekorets optræden i anledning af julematineen.