Det er også Jens Rydström, der har skrevet kapitlet om Sverige. Her demonstrerer han sin grundige viden om sex og jura, ved at tage turen fra de svenske middelalderlige love om straffen for at defamere en mand (dvs. erklære, at han blev taget af en anden mand), over den særlige svenske optagethed af “tidelag” (for resten af skandinaverne kan det oplyses at det svenske sprog, som det eneste af de germanske, bibeholdt dette særlige ord for sex med dyr), helt frem til integrationen af de homoseksuelle i “folkhemmet” i slutningen af det 20. århundrede. Rydström demonstrerer ligeledes sin hjemmevanthed i de teoretiske sider af homoseksualitetens historie bl.a. ved at forklare os, hvordan tidelag blev dekonstrueret samtidig med at den homoseksuelle blev konstrueret som socialt subjekt. Rydström opregner, hvorledes de svenske homoseksuelle siden legaliseringen i det ellers så sorte år 1944 har kunnet opregne en sejrsgang, der næppe har sin lige i hele verden. Muligvis er Sverige det land i verden, hvor homoseksuelle har den mest massive opbakning fra dommere, lovgivning, politikere og offentligt system.

Bogens anden redaktør Kati Mustola står for bogens sidste kapitel om Finland. Mustola minder os om, at Finland har en betragtelig mere “turbulent fortid” end de andre skandinaviske lande. Landets voldsomme skæbne under 2. verdenskrig og den efterfølgende moralske oprustning var hård mod de homoseksuelle. Mustolas kapitel er særligt interessant, fordi det tematiserer almindelige mænd og kvinders reaktioner på de repressive love. Vi hører om, hvordan de homoseksuelle mænd legede mus og kat med politiet, som kunne gå så langt som at “vise deres udstyr” på offentlige toiletter for at lokke bøsser i fælden. Ligeledes hører vi om, hvordan nogle fandt den farlige stemning spændende og tillokkende. Tidens repressive topografi, det overvågede offentlige toilet, gav helt særlige erotiske oplevelser.

Alt i alt er det syv kapitler proppet med spændende informationer og dybdeborende analyser og overvejelser. Det indblik, man får efter at have læst bogen, kan slet ikke beskrives uddybende i en anmeldelse. Bogen er en seriøs, akademisk udgivelse med et stort og udfoldet noteapparat, et fyldigt appendiks med de relevante love og overskuelige statistikker over homoseksuelles sammenstød med straffeloven. Bogen er forsynet med illustrationer, der viser de særegne mennesker vi har at gøre med.

Som det fremgår har denne anmelder svært ved at få armene ned. Dog er der visse problemer med værket. En anke man kan rette mod bogen er, at de enkelte kapitler sagtens kunne stå alene. Indledningen forklarer sigtet med bogen og dens emneafgrænsning, men forfatterne går derefter i nogen grad i hver deres retning, uden at mødes igen i en opsamlende konklusion. Bogen kunne være en konferencerapport, hvor de enkelte indlæg er sideordnede frem for integrerede.

Det skal også nævnes, at det ville have været spændende at høre mere om de homoseksuelles egen version af historien. Hvorledes oplevede de selv deres sammenstød med straffeloven? De korte indblik man får via Kati Mustolas kapitel om Finland antyder, at der er virkelig spændende historier at fortælle. Det oplevedes som nævnt tidligere ikke kun repressivt, i stedet har “the male world of violence and crime” været svært tiltrækkende for nogle. Ligeledes er det lidt uklart, hvad tidsperioden er – forsiden siger fra 1842 til 1999, men det er der ingen af bidragsyderne der holder sig indenfor. Og som et sidste suk, ærgrer man sig over, at andre queers end homoseksuelle er helt fraværende i en bog med ordet queer på forsiden. I denne sammenhæng bliver queer ensbetydende med homoseksuel, dog med den twist, at det netop er det queer eller grænseoverskridende aspekt af de homoseksuelle, som bogen fokuserer på. Teoretisk og metodisk er bogen også traditionel såvel som nyskabende. Fremstillingerne er fortløbende og kronologiske og der fokuseres meget på det politiske og organisatoriske plan, som i traditionel historie. Men det foucaultske perspektiv ligger mellem linjerne, og dekonstruktionen spøger i hjørnerne, og selve emnevalget adskiller den fra megen homo-historie, der ellers skrives idag. På den ene side er det behageligt at læse en teoretisk velfunderet bog, der ikke name-dropper smarte teorier og navne hele tiden. På den anden side kunne man godt ønske sig en mere eksplicit diskussion af, hvordan Foucault og queer theory, som nogle af forfatterne tydeligvis er inspireret af, kunne bidrage til at skrive en anden historie. Dette er i særdeleshed relevant, da nogle af bogens kapitler fremskriver den klassiske fortløbende og frigørelses-orienterede historie om homoseksuelle.

Bogen er et fremragende bidrag til studiet af homoseksualitet og homoseksuelle i Skandinavien, et stykke grundforskning uden sidestykke. For fremtiden kan homoseksualitet og kriminallovgivning i Skandinavien diskuteres på et faktuelt grundlag frem for at være baseret på gisninger. Bogen udgør et af de mest eminente bidrag til den historiske seksualitetsforskning i Skandinavien hvad angår den bredde og dybde, der demonstreres i de respektive kapitler. Ligeledes rejser de enkelte bidrag spørgsmål, såsom overvejelser over homoseksualitetens status og homoseksuelles situation, som Queer Norden kommer til at bakse med i fremtiden. Samtidig giver bogens temmelig traditionelle fremstillingsform og stærke fokus på frigørelse mulighed for, at en ung Zeus med sin tordenkile kan dekonstruere og kritisere disse titanere i en theomachi (kamp mellem guder), der rettelig kan handle om, hvorvidt man kan beskrive de homoseksuelles historie som en frigørelse fremfor en disciplinering eller normalisering.

Undertegnede har også haft fornøjelsen af at læse en anden antologi om homoseksuel historie her for nylig, nemlig A Gay History of Britain – Love and Sex Between Men Since the Middle Ages (2007) af Matt Cook et. al. Denne antologi, som varmt kan anbefales, repræsenterer et forsøg på en generel oversigt over homoseksuel historie i Storbritannien. Matt Cook og hans medforfattere kan nemlig opregne en ganske anden grusom og repressiv historie om forfølgelse, end Skandinavien nogen sinde har kunnet byde på. Fra henrettelser af sodomitter i hundredevis til Thatcher-tidens Section 28, der forbød offentlige myndigheder at fremme homoseksualitet. Samtidig har London og andre engelske storbyer altid kunnet fremvise en homo-kultur der i fest, farver og frivolitet overgik noget, man kunne finde i skandinaviske storbyer. I Skandinavien har myndighederne forsøgt ikke at gøre noget stort nummer ud af homoseksualitet, før i tiden for ikke at sprede den farlige viden om denne perversion, og i dag fordi de færreste skandinaver synes, at det er et stort problem. Denne statslige ligegyldighed overfor, hvordan folk lever deres (homo)seksuelle liv kan nu fejre store triumfer i hele Skandinavien, og selv nymoralismen, vi har set de seneste år, beskæftiger sig som regel ikke med homoseksuelle.

Criminally Queer hjælper os til at forstå den særlige skandinaviske homo-historie, for den viser os, at vi ikke bare er en underafdeling af New York eller Londons homohistorie. Ofte henviser homoseksuelle debattører til Stonewall Oprøret, når man skal forklare homoseksualitetens nyere historie, helt uden at vide, at på det tidspunkt havde man i dele af Skandinavien diskuteret diskrimination af homoseksuelle i 20 år.