Væsentligt er det imidlertid også at nævne de kritikker for racisme og manglende evne til at sætte sig ud over “danskhed” og “hvidhed” som uitalesatte selvfølgeligheder som f.eks. PUT og den indvandrerseparatiske gruppe Sammenslutningen af Integrationsmodstandere (SIM) rettede mod det autonome feministiske miljø omkring årtusindskiftet.[22] Tankevækkende er det i den sammenhæng at kun en enkelt separatistisk gruppe, nemlig den kønsseparatistiske kvindehusbaserede gruppe Projekt: Anti-imperalistisk Kamp (P:AK) benævner sig selv som en gruppe bestående af såvel migrante som ikke-migrante.[23] I det hele taget ser separatisme i det københavnske, ud over fagbevægelsen, ud til at centrere sig om netop køn og seksualitet og med meget lille grad af opmærksomhed knyttet til raciale og nationale sociale kategoriseringer som social basis for organisering. Sådanne kritikker, herunder også f.eks. PUTs kritik af feminismens heterosexisme, udgør en indvending mod den separatistiske organiseringsform: for hvilke strukturer er det der tilsløres i separatistisk sammenhæng? En sådan kritik er noget af det, der også ligger i de indvendinger mod separatisme der rejses fra f.eks. Enhedslistens Queerudvalg (ØQ). Omvendt kan ØQs arbejde netop siges at blive ramt af de indvendinger mod ikke-separatisme, som rejstes fra de køns- og seksualseparatistiske grupper i 1990’erne. At udvalgsarbejde inden for f.eks. de store kønsblandede partier netop risikerer at ende i alt andet end analyse- og kamp-perspektivpolitik – eller rettere: at politisk tematisering af køn og seksualitet reduceres til køns- og seksualitets-emnearbejde underordnet “den store fællessag”, det være sig klassekampen eller nu om dage på den parlamentariske venstrefløj, måske snarere “velfærdskampen”. Ser man på artikler og aktiviteter som de fremstår på ØQ’s hjemmeside er der desuden primært tale om tematisering af køn- og seksualitet – og ikke så meget om bredere politisk kamp med udgangspunkt heri. Og hvor ØQ her i nogen grad rækker ind i spørgsmålet om racisme og nationalisme isoleret set, ser queerperspektivet her ikke ud til at række ind i spørgsmål knyttet til kapitalisme og produktion af klasse. Herunder hvordan racialisering er knyttet hertil. Det samme kan imidlertid siges om også de nutidige og tidligere venstreradikale grupper af køns- og seksualseparatistisk karakter. I forlængelse heraf vil jeg foreslå en række spørgsmål til diskussionen om separatistiske organiseringer vs. ikke-separatistiske og anti-separatistiske på det køns- og seksualpolitiske felt. De kan formuleres som i det følgende: Hvad er det der gør at social og politisk organisering ud fra arbejdsdeling og kapitalistisk produktionsmåde, f.eks. arbejderbevægelsen og studenter-bevægelserne, ikke opgøres som identitetspolitik, mens organisering ud fra køn, seksualitet og racialisering ofte kritiseres for at være identitets- og synlighedspolitik? Kan det snarere betale sig at se på disse sociale kategorier som sociale vilkår og positioner, hvor de dertil knyttede identiteter netop har politisk beskaffenhed og derfor bliver interessante at organisere politisk kamp ud fra? Kan dét at kæmpe for rum til livsudfoldelse for det udgrænsede (som f.eks. synliggørelse af det usynliggjorte) overhovedet undgå at være med til at konstituere og reproducere social kategorisering? Og bør kampe for rum derfor opgives? Og omvendt: Hvordan angribe social kategorisering og dermed social klassifikation uden at gøre de sociale kategoriseringer synlige? Og hvis den politiske strategi alene prioriterer angreb og dekonstruktion: hvordan så undgå at gøre det usynligjorte og de usynliggjorte endnu mere usynlige? Overordnet hænger disse spørgsmål således sammen med forhold, der ikke alene er strategiske, men forbundet til den sociale kritiks form og analysekategorier. Hvordan anskues og fremanalyseres social kategorisering? Anses sociale kategorier for primært at være sprogligt, diskursiv, bevidstheds- og betydningsmæssigt genererede? Til denne side, vil jeg sige, hælder dele af den queer-teori-brug som praktiseres på den københavnske venstrefløj. Eller anses sociale klassifikationer for alene at være i klassisk forstand materielt forankrede, hvorfor deres oprindelse skal søges i kapitalistiske produktionsforhold? Til den side svinger den klasse- og velfærds-kampsorienterede venstrefløj – med teoretisk legitimering i bestemte fortolkninger af marxisme. Spørgsmålet om organisering ud fra enten sociale vilkår og kategorier (og i så fald ud fra hvilke sociale kategorier) eller ud fra perspektiver og bevidsthedskategorier – og spændingsfeltet her imellem – hænger således sammen med hvilke forståelser af hvad der er drivkræfterne i det sociale. Herunder hvad der ses som forandrende kræfter i de forskellige politiske organiseringsformer og traditioner. Og med hvorledes det sociale forstås i spændingsfeltet mellem materialitet – og symbolik og betydning. På denne måde rækker spørgsmålet om separatisme vs. ikke-separatisme vs. anti-separatisme ud i spørgsmålet om hvordan et revolutionært projekt kan forstås i dag: Hvilke kampe udgøres “kampen” af? Hvordan mobilisere til social forandring i et samfund, hvor klasser fremstår som stærkt uddifferentierede og hvor arbejdsdelingen netop må forstås som kønnet, racialiseret og seksualiseret? Hverken separatisme, ikke-separatisme eller anti-separatisme besidder i sig selv de strategiske og analytiske løsninger på disse spørgsmål. Men at tage diskussionen om hvad social klassifikation kan forstås som og hvordan revolutionær social mobilisering kan praktiseres i dag i spændingsfeltet mellem disse, er til gengæld en oplagt mulighed. I en sådan diskussion må indgå at de sociale struktureringer, som sætter sig igennem i sociale kategoriseringer, netop ikke virker på samme vis. Hvor f.eks. den ikke-heteroseksuelle usynliggøres, fungerer repression i forhold til f.eks. den migrante med relation til “de muslimske lande” gennem overeksponering. Desuden må det diskuteres om seksualiteter og racialiseringer ikke snarere kan forstås som iboende i klassesamfundet og som noget der har klassespecifikke effekter, snarere end som noget der krydser (eller inter-sektionerer) med klassestrukturer. I denne sammenhæng besidder de køns- og seksualpolitiske venstrefløjsmiljøer vigtige ressourcer for at gentænke hvad klassesamfundet i dag kan forstås som. Men denne diskussion kan ikke reduceres til en alene socialanalytisk og teoretisk diskussion, men må netop også tages i sammenhæng med politiske kamperfaringer og med henblik på udviklingen af strategier, hvis den skal gøres frugtbar i et radikalt og venstreorienteret projekt, som gen- og omtænker social kamp, og som stiler mod radikal forandring af det bestående. | 
